Farvskov Kommune ligger i Østjylland, og grænser mod Randers i nord, Syddjurs i øst, Aarhus i sydøst, Skanderborg i syd, Silkeborg i sydvest og Viborg i nordvest. Areal: 540,25 km². På langs (øst-vest) er kommunen 35 km på sit længste, mens den på tværs (nord-syd) er 28 km på sit længste.[3]
Kommunen er naturligt opdelt i de gamle kommuner, der fungerer som hver sit lokalområde.
Ved kommunens nordlige grænse mod Randers Kommune løber Nørreåen, der et af Gudenåens tilløb, igennem en bred ådal, der tidligere var en fjordarm til Randers Fjord. Lidt nord for Ulstrup løber Gudenåen – Danmarks længste å, der gennemløber en ligeså bred ådal mellem Bjerringbro og Langå med den lyngklædte bakke Busbjerg (92 m.o.h.) som et godt udsigtspunkt. Busbjerg blev fredet i 1953.[4] Ved åen, der både har sit udspring og udløb i kommunen, Lilleå, finder vi kommunen højeste punkt – Lysnet, der med sine 131 m.o.h. er Danmarks niendehøjeste punkt.[5]
Lilleådalen, med Lilleåen som også er tilløb til Gudenåen, er en smeltevandsdal fra sidste istid. Dalen skærer sig dybt ned i terrænet, og går fra at være 500 m bred syd for Hadsten til at være 2.000 m bred umildbart vest for byen, hvor tunneldalen fra Alling Å støder til.[4] Hadsten først kendte navn fra 1432Halstiern; dens første stavelse Hals- er gammeldansk for indsnævring,[6] hvilket uden tvivl har noget med dalen indsnævring syd for byen.
I kommunens sydvestlige hjørne gennemskæres bakkeplateauet nord for Hammel af Granslev Ådal; en nordøst-sydvestgående tunneldal med stejle og skovdækkede skrænter, der i gennemsnit er 50 m høje. Ådalen gennemskærer den nordlige del af Frijsenborgskovene. Granslev Å som flyder i bunden af dalen, har sit udspring ved Tulstrup vest for Hammel, omkring to km nordøst for Søbygård Sø. Åen munder ud i Lilleåen, sydøst for Laurbjerg. Søbygård Sø afvandes af Gjern Å. Ud af Granslev Ådals talrige sidedale og kløfter, findes der i én af disse den kendte vandmølle og kroPøt Mølle. Den nuværende møllebygning er fra 1954, men en tro kopi af den gamle møllebygning, som er nedbrændt. Sammen med Granslev Ådal udgør dalen, hvor Voermølle Å løber, et af kommunens særlige områder til naturbeskyttelse. I den sydlige del af kommunen ligger den 45 ha store Lading Sø, der, sammen med den omkringliggende tunneldal, blev fredet i 1963.[4]
I det nordøstlige hjørne løber Alling Å, der har sit udspring nord for Rud Kirke, har Naturstyrelsen i samarbejde med lokale lodsejere etableret et vådområde.[7] Få kilometer vest for Hadsten har Farvskov Kommune og Naturstyrelse, med sidstnævnte som ejer, erhveret Alling Ås tunneldal yderste del, hvor Vissing Bæk i dag løber, med det formål at etablere endnu et vådområde.[8]
Favrskov Kommune er ledet af den konservative borgmester Lars Storgaard, der har siddet på posten siden 2022 med en konstitueringsaftale, som inkluderer samtlige partier i byrådet.[10]
Efter kommunalreformen overtog Favrskov Kommune de tidligere kommuners respektive venskabsbyer. Koordinationsudvalget, som blev nedsat i forbindelse med kommunesammenlægningen, indstillede den 30. oktober2006 at samarbejdet indstilles med følgende byer Leśna (Hvorslev) og Karparcz (Hammel).
Foreningen Nordens lokalafdeling i Hadsten/Hinnerup har et samarbejde med følgende kommuner; Saarijärvi i Finland og Gran i Norge, mens lokalafdelingen i Hammel har et samarbejde med følgende kommuner; Nykarleby i Finland, Sollefteå i Sverige og Steinkjer i Norge. Kungsbacka i Sverige har tidligere været en del af Foreningen Nordens lokalafdeling i Hadsten/Hinnerup, men er overgået til Favrskov Kommune.[14] Ved byrådsmødet den 31. marts2009, blev det besluttet at fortsætte samarbejdet med følgende kommuner:[14]